Jeg fik anbefalet at prøve BodySDS af min kollega. Jeg synes, at det var dyrt, men jeg var klar til at prøve alt for at få det bedre.
Første gang at jeg kom ned til BodySDS behandleren blev jeg positivt overrasket - hun var autentisk og et varmt menneske, som ikke havde berøringsangst.
Hun kunne hurtigt aflæse mit indre hav af følelser - min fysiske krop afslørede alting. Det var mit første skridt til at forstå, hvordan kroppen og følelser er forbundet.
Allerede efter første behandling kunne jeg bedre være i min krop igen. Hun advarede mig om, at jeg måske ville få stærke reaktioner, som hidsighed og vredesudbrud, fordi jeg havde fået sat gang i en healingsprocess. Ja tak, jeg reagerede BIG TIME! Det gik ud over min kæreste derhjemme, men han taklede det heldigvis med stor ro og sagde at han gerne ville have været advaret - jeg troede jo ikke helt på, hvad hun sagde omkring reaktionerne. Jeg var jo vant til at være i kontrol, at holde alting nede og ikke udtrykke mine følelser, så det kom også bag på mig.
Jeg ser BodySDS, som en del af min holistiske plan for min personlige udvikling - den kan ikke stå alene. Jeg bruger fx behandlingen til at komme ned i min krop igen - blive groundet - efter at have været i en periode, hvor jeg har bearbejdet en masse i sindet enten hos min psykolog eller når jeg deltager i Pernille Bretton-Meyer's spirituelle psykoterapeutisk forløb.
Når jeg ligger på briksen, så taler jeg frit fra hjertet og når en følelse kommer frem i forbindelse med at et område på kroppen bliver behandlet, så stopper behandleren op og beder mig mærke følelsen, lade den være i kroppen og huske at trække vejret - og da jeg også arbejder med indre barn healing, så velkommer jeg det indre barn og tager det op i mit hjerte.
Hos min BodySDS behandler har jeg et fortroligt rum, hvor alt kan siges uden at blive dømt på. Vi har mange samtaler omkring alt hvad der rører sig i samfundet her og nu, om familielivet med børn, om andre behandlingstyper og meget mere.
Udsnit fra min dagbog i 2022
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes